Hos SportsCenter Danmark tilbyder vi jer lejrskoleophold på vores Danhostel Sport Vejen, med overnatning og forplejning. Vores hostel ligger få meter fra idrætscentret, og alle værelserne indeholder bad og toilet, og der er gratis wifi i hele området.
Overnatningen inkluderer linnedpakke og håndklæde, morgenmad, frokost/madpakke, aftensmad og fælleslokale på Danhostel. Vi har lejrskolepriser på skoledage, fra kr. 395.- pr. person pr. døgn.
Danhostel Sport Vejen er beliggende kun 10 minutters gang fra Vejen Banegård!
Oplev Vejen
Ved lejrskoleophold hjælper Vejen Idrætscenter gerne med at arrangere udflugter til aktiviteter i området omkring Vejen. Her er der masser af muligheder for at se seværdigheder, og få kulturelle oplevelser og indtryk i Vejen by og omegn.
Aktivitetspakker aftales ved booking. Rækken af faciliteter omfatter bl.a. tennis, håndbold, spring, streetbasket, volleyball, badminton, svømmehal, hoppepude samt meget andet. Der er mulighed for at tilkøbe et fitnesshold eller klatrevæg med instruktør. I kan også tilkøbe padelbaner og squash. Ønsker i mellemmåltider, natmad, dobbeltværelser, av-udstyr, ekstra linned mm. er dette selvfølgelig muligt. Kontakt med netop mere ønsker og vi finder det bedste ophold til jer.
*Sportspas der giver fuld adgang til alle aktiviteter kan tilkøbes. Aktiviteterne er eksempelvis svømmehal, springhal, badmintonbaner, badminton, judo og meget mere! Sæt jeres eget program sammen, eller få hjælp af idrætscentret. I kan for eksempel være sammen om nogle aktiviteter, gå hver for sig i grupper og så mødes til frokost. Lukkede holdaktiviteter for netop jeres lejrskole er et tilkøb kr. 800,- pr. time inkl. instruktør. Faciliteterne skal bookes inden ankomst for at sikre tilgængelighed.
Med forbehold for særlige energitillæg.
Historie og kultur
I kort afstand til SportsCenter Danmark ligger bl.a. Hygum Hjemstavnsgaard, hvor I kan følge livet fra gamle dage. Åbent hele året efter aftale. Frivillige vil fortælle, vise og stille opgaver, som slå reb, lav kniv af varmt jern hos smeden, bag brød. Alle aktiviteter handler om håndværk og aktiviteter på gården på landet omkring år 1900.
I Vejen midtby finder I også hyggelige Vejen Kunstmuseum med mange forskellige udstillinger.
SportsCenter Danmark hjælper gerne med at formidle kontakten.
Natur og teknologi
Besøg f.eks. Glad Zoo hvor der er ca. 80 forskellige dyrearter. I deres tropiske anlæg kan I opleve slanger, insekter, et væld af farverige fugle og meget mere. Tag med dyrepasseren på guidet tur i parken og få spændende historier om de enkelte dyr. OPLEV dyrene på tætteste hold. Styrk din VIDEN om dyrene. Vær med til at BEVARE truede dyrearter.
Glad Zoo har skoletjeneste. Et forslag til et besøg på 3-4 timer vil være med 1,5 times koncentreret undervisning, resten fri leg i parken – se på dyr.
SportsCenter Danmark hjælper gerne med at formidle kontakten.
Vejen og omegn
Vejen-området byder på en række unikke kulturhistoriske oplevelser. Find inspiration til aktive lejrskoledage og oplevelser ude og inde, såvel stille som action.
Vejen-området byder på en række unikke kulturhistoriske oplevelser, som tegner et billede af en egn med virketrang, holdninger og handlekraft i DNA’et. Åer, hedesletter, tunneldale, bøgeskov og blanke søer.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i vores skønne område.
Sportspas
Fri adgangMed et sportspas får du og din familie adgang til vores aktiviteter* i offentlig åbningstid, en hel dag, eller en hel uge. Det er helt op til jer hvilke aktiviteter i vil prøve.
*Til enkelte events opkræves merbetaling.
Personer
Varighed
Pris
1 barn – 0-14
1 dag
Kr. 65.-
1 voksen
1 dag
Kr. 149.-
1 barn – 0-14
1 uge
Kr. 219.-
1 voksen
1 uge
Kr. 339.-
VisitVejen App info Du kan i AppStore og GooglePlay gratis hente VisitVejen App’en til din smartphone. Her kan du finde inspiration til aktiviteter, sjove oplevelser og spændende events og praktiske informationer om overnatningsmuligheder og spisesteder mens du er på farten. Læs mere på VisitVejen
Vil du besøge os?
Mulighederne er mange! Send din forespørgsel til os, og vi finder en løsning, der passer til dig.