Kære medlem – Vi regulerer priserne pr. 01. januar 2023

Vi regulerer priserne pr. 01. januar 2023.
Som varslet ultimo september 2022 stiger priserne for medlemskab på grund af øgede energiudgifter og dermed stigende inflation, som i 2022 giver Vejen Idrætscenter en ekstra udgift i niveau 3.6 mio. kr.
Medlemskaberne reguleres med gennemsnitlig 30 kr. / mdr. eller ca. 360 kr. / år. Stigningen indbringer Vejen Idrætscenter godt 600 tus. kr. om året.
Samtidig med denne stigning til medlemmerne, bidrager Vejen Idrætscenter selv med 1 mio. kr. fra egenkapitalen.
De sidste ca. 2 mio. kr. til at dække udgiftsstigningen på ca. 3,6 mio. kr., kommer fra stigning i priserne på andre kommercielle aktiviteter mv.
Vi har nu og fremover et mål om at bevare åbningstider og udbud. Med andre ord vil vi ikke slække på serviceniveau og tilgængelighed.
Vi har sparet på energien!
Samtidigt er det ved ændret adfærd indtil nu lykkedes os at opnå en besparelse på energi på ca. 10%. Arbejdet med at reducere energien yderligere fortsætter naturligvis.
Som varslet ultimo september 2022 er der mulighed for forkortet opsigelse inden den 15. december 2022 med virkning fra årsskiftet.
Vi håber på forståelse og fortsat samarbejde.
VEL MØDT TIL AKTIVITET OG FÆLLESSKAB
Bedste hilsner
Jakob Sander
Tlf. 4040 0955