De tre Musketerer
15-03-2023
Onsdag den 15. marts 2023 kl. 19.30 i Troldesalen, Vejen
En for alle, alle for en..…og tre for en tier – Intriger, store fægtescener, kærlighed, komik, onde skurke og ædle helte!
Alexandre Dumas’ klassiske fortælling “De tre Musketerer” rummer det hele. De tre musketerer, Porthos, Athos og Aramis, franske elitesoldater ”with a license to kill”, opdager et ondskabsfuldt komplot, der skal vælte den franske trone. De tager den unge D’Artagnan under deres vinger, og sammen kaster de fire helte sig ud i kampen for at afsløre komplottet og redde ikke bare den franske trone og Dronning Annas
ære og ægteskab, men hele Europas fremtid.
Historien rummer, ud over de 4 helte, den franske Kong Louis 13. og Dronning Anna, skurken Rochefort, den onde spion Milady de Winter, den magtfulde kardinal Richelieu og mange flere. I denne sværvægter af en forestilling spilles, synges og danses alle disse roller i fuld scenografi, lys og kostumer af Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen.
Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave af “De tre Musketerer” tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik.
Varighed: 2 timer inkl. pause.
Alder: 5-100 år
Mad og drikke: Køb lækker 3-retters kulturmenu før forestillingen til kun 229 kr. pr. person. KØB HER
Ret til ændringer forbeholdes.
Køb din billet her